1.-Ornamenta-upload

Ornamenta

Jewellery are ornaments, simple or rich in detail it does not change this fact. I do not want my jewellery just to be ornaments without content.
The jewellery can provide a clear picture of the identity of a person. They are symbols, a image language.
I have been researching on the significance of the ornaments belonging to the body. The significance of the cloth we chose to wear and the context between individual and environment.

 

Brooches

Materials: Paint & 925s.
One of a kind, 2002
Photographer Steven Freiheit

 

Hvad er konceptuelt kunsthåndværk?

Af Louise Mazanti

Mit udgangspunkt for specialet var som sagt det forhold, at man kan iagttage, at selve kunsthåndværks-begrebet er begyndt at skride; både som jeg har nævnt med eksemplet fra designskolerne, altså institutionelt, men også i forhold til de konkrete genstande og projekter.

Rundt omkring på udstillinger og i tidskrifter kan man, som jeg nævnte før iagttage værker, der befinder sig i et tilsyneladende uafgørligt felt mellem kunsthåndværk, billedkunst og design, og som altså gør kunsthåndværkets vaklende identitet endnu mere usikker.

 

Lad mig give et eksempel på det:

 

Ornamenta:

Udstillingsprojektet Ornamenta. Helt aktuelt på Charlottenborgs Efterårsudstilling. Josephine Winther; guldsmed, Anette Dreyer; sølvsmed og Mette Saabye; guldsmed.

Inden jeg præsenterer selve projektet, er det noget vi skal lægge mærke til:
Charlottenborgs Efterårsudstilling er først og fremmest en kurateret kunstudstilling, og udstillerne definerer det selv som et udstillingsprojekt, som er et begreb der knytter mere an til en billedkunsterisk sammenhæng end til den traditionelle opfattelse af kunsthåndværk. Omvendt kalder udstillerne sig ikke 'kunstnere', men benytter de helt traditionelle betegnelser som 'guldsmed' og 'sølvsmed', som netop knytter an til kunsthåndværket.

Der udover bruger de i en medfølgende folder formuleringer som at "indenfor smykkekunsten" osv., som også er en traditionel kunsthåndværks-disciplin. Hvis man så slår op i andre udstillingskataloger o.lign., optræder for eksempel Josephine Winther som "smykkedesigner", mens Mette Saaby er tilknyttet Designer Zoo, der er en kombineret designbutik, galleri og arbejdende værksted. Her kalder hun sig "smykkeformgiver" Allerede her, med den meget blandede begrebsanvendelse får man altså en fornemmelse af at der hersker en vis sammenblanding af genrerne.Som I så kan se her, er selve værket en rumlig installation, der består af store fotostater med sort/hvide billeder i naturlig størrelse af hhv. En mandlig og en kvindelig model der indtager forskellige positurer. Fotostaterne er fremstillet sådan, de har en naturlig for- og bagside, så man kan se modellerne både forfra og bagfra, og så man samtidig har en fysisk fornemmelse af at gå iblandt dem, som også forstærkes af, ar rummet de er fotograferet er det samme rum som man selv befinder sig i. Der bliver altså et spil mellem repræsentation og tilstedeværelse.

På fotostaterne er så påhæftet forskellige kropssmykker, eller rettere kropsudsmykninger, for det enkelte smykke er ikke relateret til modellens fysiske krop men til selve billedet, og de fordeler sig somme tider jævnt hen over billedfladen, og forholder sig derfor, som i dether tilfælde som brystvorter i farver, som en repræsentation af den fysiske krop.

På den måde kunne man fristes til at se projektet som en udstillingsform for smykker; en slags nytænkning af den traditionelle montre. - Men omvendt er det ikke det enkelte smykke der skal fokuseres på.

Det understreges meget godt af, at det er Josephine Winther selv, altså en af udstillerne, der har dokumenteret udstillingen og taget deher billeder, og der er ikke ét eneste nærbillede af de enkelte smykker. Det er altså mere selve udsmykningen som helhed, der er vigtig, som titlen Ornamenta jo også peger på, udgør et samlet ornament.

Det understreges også af modellernes positurer, der i sig selv udgør en form for kropsligt ornament.

I forlængelse med dét med ornamentet, skal man lægge mærke til, at begge modeller er etniske og at de ikke fremstår som traditionelle idealiserede fotomodeller.

Desuden er den mandlige model tatoveret, dvs. han bærer allerede kropsudsmykning der korresponderer med de påhæftede smykker. - Eller der som her, taler i direkte modsat retning, med noget der ligner en fodboldspiller i aktion. Hermed er der virkelig to kulturelle udsagn sat op imod hinanden.

En anden ting man skal lægge mærke til er også, at smykkerne kan karakteriseres ved det jeg har kaldt en potentiel brugsværdi. De er ikke umiddelbart brugbare i traditionel forstand, men forholder sig i højere grad direkte til billedet, og det udsagn der fremkommer.

På den måde sker der en mertilskrivning, udover at det er en ny måde at præsentere smykker og fundere over forholdet mellem krop og kropsudsmykning. Projektet kommer nemlig samtidig til at pege væk fra det enkelte smykke og ud mod nogen mere samfundsmæssige betydningsdannelser:

Ved at sammenkæde det etniske og ornamentet, kommer projektet samtidig til at kommentere iscenesættelsen af fremmede kulturer og af vores egen kultur. Det bliver en udstilling af vores forestilling om deres fremmedhed og etnicitet, der ligger langt fra forestillingen om vores eget vestlige rationale, og den særlige nordiske enkelthed og funktionalisme som vi betragter som vores, der jo ikke ligefrem er kendt for ornamentik og udsmykning, hvilket man jo også tydeligt kan se af smykkernes enkelthed.

Derfor kan man også se projektet som en kommentar til den kulturelle identitetsløshed der bliver synlig, når især unge i vidt omfang lader sig tatovere med etniske tegn som de mange gange slet ikke kender betydningen af. I dether tilfælde bliver smykkerne måske mere knyttet til det vi forstår ved vores kultur, via deres enkelthed, og som eksempelvis fodboldmotivet, mens de bliver repræsenteret via forestillingen om en fremmed kultur.

(Gult armbånd): Samtidig kan man også se det som en kommentar til den kønslige identitet, der jo fremtræder som konstrueret, idet man her får iscenesat en feminint og fint forarbejdet armbånd med en lidt femini gestus - af en mand.

Projektet spørger derfor overordnet til kønslig og kulturel identitet og kroppens rolle i iscenesættelsen af denne identitet. Hvad er det egentlig for nogen billeder vi forstår os selv ved?

Hermed kan man sige, vi er ovre i, hvad jeg i specialet har betegnet som en 'billedkunsterisk betydningsdannelse': Det er ikke det enkelte smykkes æstetiske eller funktionelle værdi der er vigtig, men selve projektets samlede udsagn. Når der alligevel ikke kan tales om at projektet er et decideret kunstprojekt, er det fordi det samtidig trækker på nogen helt traditionelle koder, der relaterer til kunsthåndværket.

-Selve det at fremstille smykker, dvs. brugsgenstande, det relaterer ikke til billedkunst men til design eller kunsthåndværk.

-Den omhyggelige fremstilling af hver enkelt smykke, ( gult armbånd) og den æstetiske værdi der jo også i høj grad tilægges, det er fremmed for billedkunsten, og netop et af kunsthåndværkets kendetegn.

-Selve ornamentet og tanken om udsmykning er også karakteristisk for kunsthåndværket.

Overordnet kan man derfor se Ornamenta som en projekt der med udgangspunkt i en traditionelt kunsthåndværksobjekt; et smykke, der har en brugsfunktion, der fortolker og kommenterer det forhold der ligger ud over den traditionelle opfattelse af kunsthåndværk. Projektet er derfor et eksempel på det konceptuelle kunsthåndværk, der sprænger rammerne for, hvordan man normalt har opfattet området.



1 / 8 Ornamenta